Poul Henningsen
( A song PH wrote May 1940 which became a symbol of Freedom and Freedom of Speech for the Danes during WWII)
Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
gør man som helbefar'n
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindu's paradis
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusind stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den korte stund
til glæden er borte og alting forbi
Kærlighed og ægteskab
hva' kommer de hinanden ved ?
Kedsomhedens tomme gab
til kæben går af led
Elskov er den vilde blomst
i gartner hænder går den ud
Skærmet får den sin bekomst
men blomstrer hedt i storm og slud
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusind stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes travle fortrampede sti
Du må ikke eje mig, jeg ejer ikke dig
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg ka' li'
Møde hvad der venter os
og ingen ve' hvordan det går
Bære skæbnen uden trods
hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed
men uden tro, at det bli'r ved
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred
Man binder os på mund og hånd
Men man ka' ikke binde ånd
og ingen er fangne, når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd
når bare vi kæmper for det, vi ka' li'
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel'
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli'r aldrig forbi.
Poul Henningsen (1894-1967)
Visen, der har melodi af Kai Normann Andersen, indgik i revykommedien "Dyveke" 31. maj 1940.
As a memory of the victims at Charlie Hebdo in Paris in January 2015.
Ytringsfrihed (Freedom of Speech)
Alle
borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden
måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage
ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig
nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive
offentligt. Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske
offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag.
Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man
blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Indimellem ser man artikler
og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden navn. I de tilfælde
er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står.
Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet.
Det samme skal bladets trykkested. Selv om grundloven garanterer
ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det
gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at
indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed
og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes
ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. I
princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte.
Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt
tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må
udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem
sit arbejde.
Kilde: Folketinget.
